Historie

Claudi Fischer, han startede firmaet 16. oktober 1883, Bredegade 8, Aalborg. Derved er det, Danmarks ældste Cykel en gros firma.

 

Af cykelmærker kan nævnes: Wanderer, Fauber og Hercules. Mærker som stadig er registret hos Claudi Fischer. Wanderer, var også et kendt mærke tilbage i tiden som oprindelig blev produceret hos Wanderer Werke Chemnitz i Tyskland.

 

 

Emil Ørsnes overtog firmaet Claudi Fischer og kunne i 1933 fejre firmaets 50 års jubilæum på Nytorv i Aalborg.

 

 

Efterfølgeren, Peter Brokholm, kunne fejre firmaets 60 års jubilæum i 1943. Han opførte det runde hus på Strandvejen 6-7, hvor Special Motorcykler, havde til huse i mange år. Der havde man samlefabrik og malerværksted, for både Wanderer, CFA og Zündapp. I dag er der stadig cykelforretning i huset, Fri Bikeshop. 


100 års jubilæum, blev fejret i Slotsgade 31, Aalborg, ved indehaverne, Knud Bertelsen og sønnen, Jørgen Bertelsen. Knud Bertelsen kom fra Vilh. Nellermann, som solgte Raleigh og Skylon. Sønnen, Jørgen Bertelsen, kom fra Bak & Uhrentfeldt (auto- reservedele), så det var en solid baggrund, de herrer kom med i ca. 1964, og der var virkelig godt salg i Wanderer og CFA- Zündapp, alle skulle have to-hjuler, og især knallerter.

 

 

 

Efter Knud Bertelsens, alt for tidlig død, var det sønnen, Jørgen Bertelsen, som drev firmaet sammen med hustruen Ruth. I 1990 afhændede de firmaet til Jane & Hans Jensen, som lejede lagerbygningerne i Slotsgade 31 i en del år og derefter flyttede de firmaet til Kjellerupsgade 8. Jane og Hans stoppede salg af reservedele til knallerter og koncentrere sig om cykler og reservedele der til. Der blev opbygget en bred kundeskare over hele landet, ja, endda i både Grøndland og på Færørene. 

 

 

 

Per Agerholm Sørensen, nevø til Hans Peter Jensen overtog firmaet i 2018. Per og hans hustru, Sara Sørensen, driver virksomheden sammen i dag.

I skrivende stund er firmaet, Claudi Fischer, 140 år gammelt og er dermed Danmarks ældste cykel grossistfirma.